5

Min mors sygdom har givet mig nye ting at tænke på i livet. For eksempel har jeg tænkt mig at skære alle ubetydelige mennesker i mit liv væk og fokusere lidt mere på de, som virkelig betyder noget for mig.

Første skridt på vejen: Ubetydelige og dumme mænd.

På Roskilde gjorde jeg noget meget svært. Jeg cuttede den dumme mands bror ud af mit liv. Det var underligt. For egentlig, burde det jo være klart, at jeg ikke skal snakke med det røvhul, der knaldede mig, selvom jeg sagde nej, lillebror. Jeg ved udmærket godt, hvorfor jeg har holdt kontakten. Det har været betryggende at vide, hvor den dumme mand har været i sit liv, så jeg kunne være sikker på ikke at rende ind i ham. Men da jeg snakkede med lillebroren for noget tid siden og spurgte, hvor han var, svarede han, at han boede hos sin bror over sommeren.

Jeg slettede lillebror fra msn og facebook. Alligevel rendte jeg ind i ham på Roskilde. Det var virkelig svært og gjorde ondt i hjertet, da jeg så ham. Både pga. dårlige minder, men også bare af dårlig samvittighed over, at jeg får ondt i hjertet over at se ham, når det er hans storebror, der er dum.

Men lørdag aften skar jeg ham væk. Jeg skrev, at vi skulle snakke. Han kom op til mig og var meget glad, og jeg sad på græsset og så fortvivlet ud. Jeg fortalte ham det, som det var, på en pæn og forklarende måde. Han forstod det ikke. Han sagde ikke noget. Han sad bare og stirrede ned i jorden. Så græd jeg en lille smule, krammede ham farvel og gik min vej. Da jeg kom lidt væk, røg benene væk under mig, og jeg stortudede, mens jeg følte mig som palle alene i verden. Den mindste veninde kom og krammede og hjalp og trøstede.

Dagen efter føltes det fantastisk.

Nu er jeg blevet vild med følelsen over at skære en ud og koncentrere sig mere om andre. Så jeg har ikke tænkt mig at stoppe ved det.

~ af kraftbarn på juli 7, 2008.