3

Kræft er sådan en ting, der går ind og æder al overskuddet op. Jeg tror, jeg synes, det allerhårdeste er, at jeg ikke ved, hvor længe jeg har min mor. Skal jeg ringe hver dag og sige: “jeg elsker dig”, eller skal jeg opretholde et almindeligt forhold til hende. Jeg ved, det sidste gavner hende mest. Jeg tror, det første er bedst for mig. Indtil videre foregår det meget på hendes præmisser.

Jeg tager tit mig selv i bare at sidde og kigge ud af vinduet. Mine tanker er oftest ikke på noget særligt. Jeg savner, og jeg elsker, og jeg føler ikke, jeg er god nok. Det er oftest der, tankerne er. Og så prøver de mange gange at komme ind i min kærestes hoved. Jeg ville finde det underligt, hvis han ikke synes, jeg er en dårlig kæreste for tiden. Jeg finder det mærkværdigt, at han ikke går ud og kigger på andre, glade piger. Men når jeg siger det (note to self: hvilket jeg også skal stoppe med), så slår han mig oven i hovedet og siger, jeg er en idiot. At han elsker mig, og at jeg skal stoppe med det pjat.

Det ved jeg også godt. Men samtalen i dag viste, at jeg ikke er helt ved siden af. Et forhold skal plejes, og man er to til tango.

Fuck, hvor jeg elsker ham.

~ af kraftbarn på februar 23, 2008.