1

Det er fandme svært for tiden. Jeg kan mærke, at jeg svæver mellem almindelige, glade mig og sammenbruddet.
Hun er så langt væk, og jeg savner hende. Men jeg har samtidig ikke lyst til at tage hjem. Jeg vil gerne glemme det hele, glemme kræften, få de der svære tanker til at forsvinde. Væk væk væk. Være ung, smuk og have et liv uden bekymringer. Jeg vil have lyst til sex igen, og jeg vil kunne drikke mig fuld uden at bryde sammen.
Nogle dage ringer hun bare for at sige, at hun elsker mig. Det er noget af det værste. For så virker det som om, hun siger farvel. Og det skal hun jo ikke. Hun skal blive her hos mig. Se mine børn og skrive den skide, latterlige lejlighedssang til mit bryllup.

Jeg tror ikke på mirakler eller på djævleuddrivelser, men hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne skrue tiden otte måneder tilbage. Til dengang hvor der ikke var kræft, og hvor livet bare bestod af sommer og lykke.

Velkommen til.

~ af kraftbarn på februar 21, 2008.